*
Xblow
Forside Priser Termografering Kontakt
 
Blower Door

    *

Blowerdoor Test

Fra d. 1. februar 2008 er der stillet krav fra Erhvervs- og Byggestyrelsen om, at kommunerne skal kunne dokumentere tætheden i mindst fem procent af nye byggesager. Kravet kom samme dag som det nye Bygningsreglement - BR08 - trådte i kraft.

tæthedskravet som klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag/loft) skal overholde.
Tæthedskravet er defineret via luftskifte pr. etagemeter med 1,5 l/s pr m2 ved trykprøvning med 50 pascal.

Bygningsreglement 2010 (BR10)

Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2010.
Offentliggørelsesdato: 30-06-2010
Økonomi- og Erhvervsministeriet

Se den fulde tekstBekendtgørelse om offentliggørelse.

(7.2.1, stk. 4)

Prøvning af luftskifte sker på grundlag af DS/EN 13829
Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af
luftgennemtrængelighedi bygninger - Prøvningsmetode med
overtryk skabt af ventilator.
Kommunalbestyrelsen stiller krav om dokumentation af
luftskiftet, kap. 1.4, stk. 2.For større bygninger kan
luftskiftet gennem utætheder evt. eftervises for
et bygningsafsnit.

Stk. 4
Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke
overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved
trykprøvning med 50 Pa.
For lavenergibygninger må luftskiftet gennem klimaskærmen
ikke overstige 1,0 l/s pr. m². Resultatet af trykprøvningen
udtrykkes ved gennemsnittet af måling ved over- og undertryk.
For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade
divideret med etagearealet er større end 3, må luftskiftet
ikke overstige 0,5 l/s pr. m² klimaskærm og for lavenergibygninger
0,3 l/s pr. m².

(7.2.1, stk. 5)

Bestemmelsen kan f.eks. benyttes af typehusfirmaer, der
gennem løbende kontrol kan dokumentere, at deres huse har
et mindre luftskifte.

Stk. 5
Er der foretaget prøvning af luftskiftet, kan prøvningsresultatet
anvendes ved beregning af energiforbruget ved ventilation.
Foreligger dokumentation ikke, benyttes 1.5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

(7.2.1, stk. 6)

Bygherren kan selv vælge at stille skærpede krav om tæthed
og kontrol heraf.

Stk. 6
Bestemmelsen i stk. 4 og 5 gælder ikke for bygninger
opvarmet til under 15°C.

(7.2.1, stk. 7)

Ved klimaskærmen forstås de bygningsdele, der omslutter det
opvarmede etageareal.
Arealerne bestemmes efter DS 418, Beregning af bygningers varmetab.

Stk. 7
De enkelte bygningsdele i klimaskærmen skal mindst isoleres svarende
til værdierne i kap. 7.6.
Fra d. 1. februar 2008 er der stillet krav fra Erhvervs- og Byggestyrelsen om, at kommunerne skal kunne dokumentere tætheden i mindst fem procent af nye byggesager. Kravet kom samme dag som det nye Bygningsreglement - BR08 - trådte i kraft.

tæthedskravet som klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag/loft) skal overholde.
Tæthedskravet er defineret via luftskifte pr. etagemeter med 1,5 l/s pr m2 ved trykprøvning med 50 pascal.

Hvor stor er den utæthed som svarer til
1,5 l/s pr. m2 ?


Den specifike lækage Lækageareal Diameter samlet lækage
l/s pr. m2 m2 mm
0,1 0,002 47
0,5 0,009 104
1,0 0,017 147
1,5 0,026 180
2,0 0,034 208
2,5 0,043 233
3,0 0,051 255
Kilde: dansk byggeri.

Liste over typiske fejl i klimaskærmen.

De mest sete fejl i forbindelse med opførelsen af byggeri med fokus på nedenstående, er man tættere på en bygning der består blowerdoor testen.
Her nævnes nogle af de steder der bør rettes særligt fokus på Det er oftest de steder der gør at en bygning ikke "består" og dermed skal igennem en ny test, før ibrugtagningstilladelse kan gives.

Vinduer og døre

ofte ses det at tilslutningen omkring vinduet / lysningen ikke er tilstrækkelig tæt.

Samling imellem gulv , fundament og ydervæg.

Der skal rettes særligt opmærksomhed på den almindelige fundaments-løsning, da Leca-blokke giver anledning til luftstrømme gennem deres porøse opbygning, og på tilslutningerne i denne samling for at bygningen kan bestå testen.

El-installationer.

Ved gennembrydninger af dampspærren i loft eller væg og ved lampesteder, kontakter skal der rettes fokus på tætningen ved gennembrydningen.

Stålskorstene.

Kravene om afstand til brændbart materiale giver anledning til utætheder omkring skorstenen og loft.

Luft ventiler i ydervægge.

Gennembrydningen rundt om frisklufts ventiler monteret i ydervægge etableres der sjældent tætning.

Mellem væg og loft.

Samlingen/tilslutning af dampspærren til vægge er, særligt i tungt byggeri, et punkt hvorpå der skal rettes stor fokus. Dampspærren kan med fordel fuges til væggene.

Spots monteret i loft.

Denne form for utæthed ligger højt på listen for fejl, fordi det sker at spots monteres uden en såkaldt "safe-box". Safe-boxen tætnes til dampspærren , som herved tætner omkring spots'ene. Ved montering uden "safe-box' bores der blot et hul i loftbeklædningen, igennem dampspærren og dermed er den gennembrudt uden yderligere tætning en stor risiko for at dumpe i test.

Gennembrydninger i loft.

Emhætten, ventilations-anlæg, aftræk fra badeværelser, eller aftræk fra gasfyr. Det ses alt for ofte at disse gennembrydninger udføres uden nogen tætning omkring gennemføringen. Afsløres i form af en "dumpet" test.

Klemte samlinger på dampspærre.

At en klemt samling på dampspærren er tæt. ikke hvis bygningen efterfølgende testes og skal opfylde tæthedskravene. Det anbefales at samlinger tapes med tape der er egnet til formålet.

Installationer i hulmur - tungt byggeri.

El-installationer i tungt byggeri føres i hulmuren. Dette giver mange gennemføringer i ydervæggen dette giver anledning til utætheder / trækproblemer.

Det primære ønsket er at nedsætte energiforbruget i bygninger. I dag er vi nået op på isoleringstykkelser, hvor yderlig isolering kun hjælper lidt, hvis (ydervæg, sokkel og tag) i klimaskærmen er utæt.

En tæt klimaskærm betyder, at energibehovet holdes nede på et fornuftigt nivue, og det andet er at det er muligt at styre ventilationen efter behov og ikke efter, hvordan det blæser udenfor den dag.

Er gamle huse sunde

Man mente i gamle dage, at de var sunde at bo i, fordi de var utætte, Nogen mener derfor at det er forkert, at vi nu skal bygge huse der er tætte. Det er sandt at de gamle huse var sunde og der er igen der har taget skade af frisk luft, men de utætte huse medføre en varmeregning som ingen i dag vil acceptere og betale.

Ventilation af klimaskærm

Huse der er tætte kræver selvfølgelig ventilation. Ventilationsluften skal komme igennem planlagte ventilationskanaler eller automatisk ventilationsanlæg.

Træk og varmetab

Træk kan virke generende. Det vigtigt at kunne regulere ventilationen. Et parcelhus taber 1/3 af energien gennem varmetransmission, 1/3 vinduer og døre og 1/3 gennem utætheder i klimaskærmen.

Spar på varmeregningen

Måden at spare på varmeregningen sker ved at få en tæt klimaskærm. Med effektiv isolering af loft og Hulrum samt tætning med tape/klæbning af dampspærren kan utætheder reduceres 25-50 %, og en besparelse i varmeregningen på 10-20 % alene med klæbning af dampspære.

Eksempel, et hus på 130 m2,Isolering
loft:50mm,hulmur isoleret 80mm.

Besparelse i
liter olie pr
m2/år
x Antal m2 Besparelse i
liter olie
pr år
Loft 5,3 130 689
Hulmur 9,2 110 1012
Ialt liter olie 1701

1000 liter fyringsolie kosterca 7.600 kroner.
Prøv selv ar beregne dit eget forbrug og sæt
det op imod hvad Xblow tager for en tæthedheds test.

Total besparelse ved korekt isoleret klimaskærm vil
altså være 12.927,60 kroner. pr år.

Råd og svampeskader

Om vinteren sker det at varm fugtig luft, samler sig og kondensere sig til vand, og giver så anledning til fugtophobning i klimaskærmens utætheder. Dette vil resultere i råd og svampeskader der til sidst vil nedbryde de angrebet konstruktioner i klimaskærmen.
 

Relevante sider

• Videncenter for
  energibesparelser i
  bygninger

• Bygningsreglement BR10 
• Rockwool BR-guide 
• Lufttæthed/måling 
• Dampspærrer 
• DAFA airstop 
• Reducer energiforbruget 
• Vejret lige nu

DAFA airstop

*   Xblow - Bjørn Andersensvej 4 - 3230 Græsted -
tlf. 40 76 77 71 - Mail: info@xblow.dk - CVR/SE nummer 30 12 68 31
*